Glaskunst på Højskolen
På glaslinien tager vi udgangspunkt i håndværket, og du vil blive indført i de mange teknikker som anvendes til at bearbejde glas. Men du vil også lære at udvikle dit eget personlige udtryk.
You need Flash version 8 and JS enabled to view the video
Glas er et materiale, som kan bruges til at udtrykke sig
kunstnerisk med.
Farve, transparens, optisk effekt er eksempelvis kvaliteter, som
er unikke for glasmaterialet, og som intet andet materiale kan
genskabe.
Kold bearbejdning af glas. Dekoration,
gravering og sandblæsning er nogle af de koldglas teknikker, som
anvendes til at dekorere glas. Du vil lære at save, skære, slibe og
polere glas i kold tilstand og udnytte mulighederne i et sliberi
for at give dine emner finish og personligt udtryk.
Gips og ovnstøbning. Med denne teknik kan du
fremstille 3D former og relieffer i massivt glas. Du lærer at
arbejde med gips som formmateriale samt at fremstille dine egne
ildfaste gipsforme til støbning.
Ovnformet glas (fusing og slumping). Fusing og
slumping er ovnformningsteknikker, hvor du lærer at smelte glas
sammen (fusing), bøje glas over eller at smelte glas ned i forme
(slumping). Teknikkerne kan bl.a. bruges til fremstilling af skåle,
fade, smykker, glas billeder m.v.
Varmglas - glasblæsning og sandstøbning. Både
efterår og forår tændes der for glasovnen, så du kan prøver kræfter
med det varme glas. Det er en unik chance for at få en fornemmelse
for et gammelt håndværk med oplevelsen af det intense og varme
arbejdsmiljø, der er så specielt for glasværksteder.
Du lærer, hvordan man blæser og former det varme glas, og hvordan
man arbejder med farver og forskellige dekorationsteknikker.
Vi vil også lægge vægt på, hvordan man kan bruge det varme glas
til at skabe sine egne farver og emner til senere koldbearbejdning
og ovnformning.
I forårs forløbet vil du også prøve kræfter med sandstøbning og
denne måde at udtrykke sig på.
Teori, historie, kultur og design.
Morgensamlinger og oplæg vil præsentere dig for glassets
kulturhistorie, brug i samfundet og ikke mindst om nutidig
glaskunst. En teoretisk gennemgang af teknikker og kemi giver dig
et dybere og mere indgående kendskab til glassets 'væsen'.
Undervisningen vil også fokusere på metoder til design- og
idéudvikling, så du lærer at udtrykke dig og udvikle dine egne
ideer.
Undervisningen er 'hands on' baseret, hvor projektet er i fokus,
og hvor de forskellige teknikker er hjælpemidler, som indlæres
undervejs.
Et ophold på højskolens glaslinie er et godt springbræt, hvis du
ønsker at arbejde videre med eller søge optagelse indenfor
kunsthåndværk og design.
Glasweekend i marts 2010 - klik på et af billederne for
at se serien.
Lærere: